Er du ejendomsmægler i Nordjylland? Og vil du gerne have boligerne solgt hurtigere?

Du er den primære rådgiver for sælger, og ofte kan små råd gøre en stor forskel for, hvor hurtigt boligen bliver solgt.

Med de rigtige forberedelser kan boligen præsenteres bedst muligt – både på billeder og til fremvisninger.

Vi hører ofte fra sælger, særligt i den situation hvor de skifter til en anden ejendomsmægler. “Ejendomsmægleren kom heller ikke med nogen gode ideer til hvad vi selv kunne gøre for at få solgt”

Nogen er friske på store forandringer, og får malet hus eller tag. Andre er til de mere overskuelige tiltag.

Her er en række enkle idéer, du kan give videre til sælger, når boligen skal gøres klar til salg:

Idéer der gør en forskel

Her er en række enkle idéer, du kan give videre til sælger, når boligen skal gøres klar til salg:

1. Følg fotografens guide

Når en professionel boligfotograf bookes til at tage billeder, følger der typisk en guide med gode råd.

Opfordr sælger til at følge guiden inden fotografen kommer – det sikrer de bedste resultater af boligfotograferingen.

2. Velholdte boliger skaber tryghed.

Halvfærdige malerprojekter eller løse lister giver et rodet indtryk.

Anbefal sælger at få afsluttet mindre igangværende projekter, så boligen fremstår indflytningsklar.

3. Inden fremvisninger

Et friskt indeklima gør en stor forskel, man føler sig bedre tilpas, og bliver måske hængende på fremvisningen lidt længere.

Bed sælger lufte ud inden både fotografering og fremvisning, så boligen føles ren og indbydende.

Sæt evt. et par sodavand frem, giv anledning til køber føler sig trygge og velkomne.

4. Ryd op og smid ud

En trailer fyldt med ting i forhaven, og overfyldte rum virker uoverskuelige.

Når sælger rydder op og sorterer, bliver der både mindre at flytte på og boligen fremstår større og mere præsentabel. Og sælger bliver glad for det den dag de skal pakke boligen ned og flytte videre til næste kapitel.

5. Gør haven klar

Haven er ofte det første køber ser. En klippet hæk, slået græsplæne og ryddelige bede giver et stærkt førstehåndsindtryk og understøtter helhedsoplevelsen af boligen.

6. Kommunikation!

Ring til sælger, send en mail, fortæl hvad gør i for sælger, og hvad kan de gøre for at hjælpe salget på vej.

Vi hører ofte sætningen “Så skrev vi under på formidlingsaftalen, og så hørte vi ikke mere fra dem”

Hvorfor hjælper dette sælger?

Små forbedringer og lidt ekstra forberedelse skaber et hjem, der er nemmere at præsentere – både i annoncerne og til fremvisninger.

Det betyder ofte et hurtigere salg og bedre bud fra interesserede købere.

Som ejendomsmægler i Nordjylland kan du med enkle råd, hjælpe sælger på vej til et mere effektivt salgsforløb.

Skal vi hjælpe dig med professionelle boligfotos?

Hos BoligPerspektiv samarbejder vi tæt med ejendomsmæglere i hele Nordjylland.

Vi leverer boligfotografering, der sikrer de bedste billeder til salgsannoncer – og hjælper dine kunder godt på vej mod et hurtigere salg.

Vi møder sælger i øjenhøjde, og sammensætter fotopakkerne efter dit behov.

Kontakt os i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig som mægler

Hilsen Ida og Heidi

Del med andre her