Når du skal sælge din bolig, er billederne det første, potentielle købere ser.

Faktisk er gode boligfotos ofte afgørende for, hvor hurtigt og til hvilken pris, boligen bliver solgt. Som boligfotograf i Nordjylland ser vi ofte de samme fejl gå igen – men heldigvis er de nemme at undgå, hvis du kender dem på forhånd.

Her er de 7 mest almindelige fejl ved boligfotografering – og hvad du kan gøre i stedet.

1. For mange ting fremme

Overfyldte reoler, køleskabsmagneter og rod på bordene tager fokus.

Ryd op og pak småting væk, så boligen fremstår enkel og indbydende. Det giver ro til øjet.

2. Mørke rum

Mange glemmer at trække gardiner fra eller tænde lys.

Sørg for masser af lys – både naturligt og kunstigt – så billederne bliver lyse og indbydende. Det giver også liv og varme på billederne.

3. Personlige fotos og private genstande

For mange personlige billeder der står på skænken kan gøre det svært for køberen at forestille sig selv i hjemmet. Lig lidt af slægten i skuffen, så længe fotograferingen foregår det giver et mere neutralt udtryk.

Har du hele slægten til at hænge på væggen, lader du naturligvis bare billederne hænge. Vi slører automatisk ansigter så familien ikke bliver genkendt.

Og husk lige tandbørsten, personlig pleje, toiletbørsten og affaldsspanden, det gør billederne mere overskuelige hvis de er pakket væk.

4. For mange møbler

Hvis rummene er overfyldte, virker de mindre på billeder.

Stil nogle møbler væk og skab luft, så boligen føles større. Fx. fodskamlen til den gode lænestol, eller de ekstra spisebordsstole ved bordenderne.

5. Glemte detaljer i køkken og bad

Rod på køkkenbordet trækker ned, stil bakken med vitaminer og medicin i skabet. Shampoo i hjørnet af brusekabinen kan også med fordel pakkes væk. Luk låget på toilettet, og rul toiletpapiret op.

Vasketøjet i vaskemaskinen. Hvis du kan se det, kan kameraet også.

6. Ingen stemning eller liv

Et hjem uden liv kan virke koldt.

Brug små detaljer som friske blomster, stearinlys eller en skål frugt for at skabe varme og hygge i billederne.

Skal vi hjælpe dig med at præsentere din bolig fra sin bedste side?

Hos BoligPerspektiv er vi specialister i boligfotografering i Nordjylland. Vi sørger for, at dine boligbilleder fremstår i flot kvalitet, er indbydende, og signalerer klar til salg.

Du skaber rammerne, vi leverer billederne.

Hilsen Ida og Heidi

Del med andre her