Professionel boligfotografering, også når du bestiller selv

Boligfotografering forbindes ofte med det traditionelle boligsalg. Men professionelle boligbilleder kan bruges i langt flere sammenhænge, og som privatperson kan du også bestille fotografering direkte hos os.

Måske skal dit hjem sælges. Måske har du et hus eller en lejlighed, du gerne vil leje ud. Eller måske har du et sommerhus, hvor billederne skal få kommende gæster til at forestille sig ferien, allerede inden de har pakket kufferten.

Hos BoligPerspektiv fotograferer vi boliger for både private og professionelle kunder.

For uanset hvem der bestiller fotograferingen, er vores opgave den samme:

At præsentere boligen professionelt, og indbydende.

Skal du sælge din bolig?

Du kan bestille professionel boligfotografering direkte hos os.

Vi hjælper med forberedelsen, fotograferer boligen og kan også opmåle og udarbejde plantegning, så du får et sammenhængende visuelt materiale til præsentationen af dit hjem. Har du brug for det, kan fotograferingen også suppleres med dronebilleder eller video.

Hvis materialet efterfølgende skal anvendes som en del af dit boligsalg, hjælper vi også gerne med den praktiske levering. Vi har mulighed for at levere billeder og materiale direkte til de systemer, der anvendes i forbindelse med professionelt boligsalg.

Det vigtigste for os er, at processen bliver enkel og tryg for dig, og at billederne præsenterer dit hjem fra sin bedste side.

Skal du leje et hus eller en lejlighed ud?

Når en potentiel lejer leder efter sit næste hjem, begynder det første møde med boligen ofte foran en skærm.

 

Hvordan hænger rummene sammen? Hvor meget lys er der? Er der plads omkring spisebordet? Og kan man forestille sig hverdagen lige netop dér?

 

Professionelle boligfotos til udlejning hjælper med at give et klart og indbydende indtryk af boligen.

 

Vi fotograferer hjemmet, som det er, med blik for lys, vinkler, rumfornemmelse og de detaljer, der er med til at fortælle historien om boligen.

 

For det handler ikke om at få boligen til at være noget, den ikke er. Det handler om at vise den fra sin bedste side, så kommende lejere får et ærligt og indbydende første indtryk.

 

Har du et sommerhus, andre skal forelske sig i?

Når mennesker vælger et sommerhus, vælger de ikke kun kvadratmeter, sengepladser og afstand til vandet.

 

De vælger også en ferie.

 

De skal kunne forestille sig morgenkaffen på terrassen. Børnene med et spil ved spisebordet. Et glas vin i aftensolen. Bare tæer i græsset og den særlige ro, der indfinder sig, når hverdagen for en stund er pakket væk.

 

Derfor fotograferer vi sommerhuse lidt anderledes end boliger til salg.

 

Her må billederne gerne fortælle en historie.

 

Et studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Retailing peger på, at billeder er en vigtig informationskilde, når potentielle gæster vælger feriebolig online. Særligt det første billede har betydning, fordi det er med til at afgøre, om gæsten får lyst til at klikke videre og se mere af boligen.

 

Det giver rigtig god mening, synes vi i BoligPerspektiv. For før gæsten kan opleve dit sommerhus i virkeligheden, er billederne med til at vise, hvordan det kunne føles at holde ferie netop dér.

 

Kilde: Image features and demand in the sharing economy: A study of Airbnb, Journal of Retailing, 2023.

 

Sommerhusferien står stærkt

Sommerhusferien fylder meget i Danmark, og ikke mindst i Nordjylland.

 

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2025 registreret omkring 23,7 millioner overnatninger i danske feriehuse gennem de feriehusudlejere, der indgår i statistikken. VisitDenmark peger samtidig på Nordjylland som et af de områder i Danmark, hvor koncentrationen af sommerhuse til udlejning er særlig stor.

 

Nogle sommerhusejere vælger selv at stå for hele eller dele af udlejningen. Og gør du det, bliver præsentationen af sommerhuset også en vigtig del af opgaven. Det gælder uanset, om du står for udlejningen helt selv eller annoncerer din feriebolig via en udlejningsplatform som Airbnb.

 

Her kan vi hjælpe med den del, vi er gode til:

At skabe billeder, der får mennesker til at få øje på dit sommerhus – og lyst til at opleve det.

 

tidlig synlighed & på forkant

mulighed
for at teste pris
niveauet
i markedet

fordelen er at udbuddet er lavere end normalt

Du behøver ikke være professionel udlejer

Måske lejer du kun sommerhuset ud nogle få uger om året.

 

Måske har du et hus eller en lejlighed, som skal langtidsudlejes.

 

Eller måske vil du gerne selv stå for udlejningen og kontakten til de mennesker, der skal bo i dit hjem.

 

Du behøver ikke drive en stor udlejningsforretning for at investere i professionelle billeder. Gode billeder kan bruges igen og igen, så længe de fortsat giver et retvisende billede af boligen.

 

Og dit hjem behøver bestemt heller ikke ligne et boligmagasin, inden vi kommer.

 

Vi hjælper gerne med råd til forberedelsen, og ved sommerhusfotografering har vi særligt blik for de små detaljer, der er med til at skabe stemning og vise mulighederne i huset.

 

Ikke for at få boligen til at være noget, den ikke er.

 

Men for at vise hvad man kan opleve, når man er der.

 

Professionelle boligbilleder er også for private

Det er egentlig det vigtigste, vi gerne vil fortælle med dette indlæg:

Du kan kontakte BoligPerspektiv direkte.

 

Du behøver ikke drive en virksomhed eller have mange boliger. Du behøver heller ikke kende til boligfotografering på forhånd.

 

Har du én bolig, der skal sælges, et hus der skal udlejes eller et sommerhus, som skal præsenteres for kommende gæster, hjælper vi dig lige så gerne.

 

For os handler boligfotografering ikke om, hvem der bestiller billederne.

 

Det handler om boligen, menneskene omkring den, og det næste menneske, der skal få øje på den.

 

Skal vi vise din bolig fra sin bedste side?

Skal du sælge din bolig, udleje et hus eller en lejlighed eller have professionelle billeder af dit sommerhus, er du meget velkommen til at kontakte BoligPerspektiv direkte.

 

Fortæl os lidt om boligen, og hvad billederne skal bruges til. Så finder vi sammen den løsning, der passer til dig, hvad enten du har brug for boligfotos, plantegning, dronebilleder, video eller en kombination.

 

Send os en besked, så ringer vi dig op til en uforpligtende snak om din bolig og dine ønsker.

Skal vi hjælpe dig med at præsentere din bolig fra sin bedste side?

Hos BoligPerspektiv er vi specialister i boligfotografering i Nordjylland. Vi sørger for, at dine boligbilleder fremstår i flot kvalitet, er indbydende, og signalerer klar til salg.

Du skaber rammerne, vi leverer billederne.

Hilsen Ida og Heidi

Del med andre her